Ny bestyrelsesformand i Obton Group

Obton Group har fra 1. maj 2020 fået ny bestyrelsesformand. Oliver Peters bliver ny arbejdende formand efter Peter K. Jørgensen, der er en af Obtons to medstiftere.

Peter K. Jørgensen bytter plads med Oliver Peters og overtager dermed hans stilling som investeringsdirektør for både Obton og Koncenton. Han indtræder ligeledes i direktionen i Obton Group, hvor Oliver Peters så udtræder.

Rokaden skyldes en mindre omstrukturering internt i organisationen samt strategiske tilpasninger i forhold til den fremtidige forretningsudvikling. 

Ved samme lejlighed har Obton Group stiftet et nyt datterselskab 'Crowdton', der tilbyder alternative investeringer til danske investorer via en online platform og til et noget lavere indskud end de DKK 750.000, som er minimumsindskuddet i Obton Groups andre investeringsprojekter. Her bliver Oliver Peters adm. direktør.

Crowdton forventer at se dagens lys i løbet af sensommeren.

 


Peter Krogsgaard Jørgensen er ny investeringsdirektør i Obton 

Related articles

Obton er nu den 9. største solaktør i Europa

Ny rapport fra Solarplaza placerer danske Obton som nr. 9 over Europas største aktører inden for solenergi. Det er to pladser op ad listen siden sidste år.

100% succes for Obton ved energiauktion i Irland – 120 MW solenergi på vej

CEO Anders Marcus glæder sig over den vellykkede energiauktion, hvor Obton vandt de projekter, der var budt på.

Rekordmeget solenergi produceret under corona-nedlukning

Mindre luftforurening under corona-nedlukningen kan have optimeret solens evne til at producere energi fra solceller.

Stigende interesse for investering i sol og ejendomme fører til rekordregnskab i Obton Group

Resultatet skyldes primært øget efterspørgsel på klimavenlige investeringer samt seniorboligprojekter.